Salme 48

¹En Sang. En Salme af Koras Sønner. Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

²Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

³Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

⁴Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;

⁵de så og tav på Stedet, flyed i Angst,

⁶af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

⁷Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.

⁸Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

⁹I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

¹⁰som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

¹¹Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre* jubler over dine Domme. [*dvs. Småbyer.]

¹²Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,

¹³læg Mærke til dets Ringmur, gå gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer:

¹⁴Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut*. [*se til Sl. 9, 1.]