1Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
5Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6Falbyder Fiskerlavet den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
10Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
11Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
12Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
13Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
14Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
15de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
16de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
17Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
18Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
19Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
20Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
21Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
22Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
23fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
24Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
25Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
26Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
27Buens Søn* slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den, [*Pilen.]
28Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
29På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
30Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
31bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
32Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
33Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.”