Job 41

¹Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

²Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

³Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

⁴Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

⁵Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

⁶Falbyder Fiskerlavet den og stykker den ud mellem Sælgerne?

⁷Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

⁸Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

⁹Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

¹⁰Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

¹¹Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

¹²Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

¹³Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

¹⁴Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

¹⁵de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

¹⁶de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

¹⁷Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

¹⁸Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

¹⁹Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

²⁰Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

²¹Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

²²Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

²³fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

²⁴Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

²⁵Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

²⁶Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

²⁷Buens Søn* slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den, [*Pilen.]

²⁸Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

²⁹På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

³⁰Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

³¹bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

³²Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

³³Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.”